11. oktober 2018

Efterårsferie og Halloween på Spøttrup Borg

Gå på opdagelse på den gamle middelalderborg, hvor der fra vægtergangene er udkig til sø, fjord og helt ude i horisonten ses Mors. Borgen er bygget af biskoppen fra Viborg i middelalderen, og den ligger godt beskyttet af dobbelte voldgrave og vold. Når vindebroen har været trukket op, så var Borgen næsten umulig at indtage. I efterårsferien er indgangen til Borgen dog åben, og alle er velkommen.

Spøttrup Borg får i hverdagene besøg af nogle gæve middelalderfolk. I borggården holder Bjarne til med sit snitteværksted. Her finder du også Jens, som laver flotte ting i horn, som først bliver kogt og senere forarbejdet. Stine har tændt op i komfuret, hvor hun vil lave pandekager. Derudover vil der i løbet af ugen være læderarbejde og en mindre bueskydningsbane. I borggården er der også mulighed for at udfordre hinanden på balancebom eller se hvem der er den bedste kæmper.

Åbningstider i uge 42 er mandag til søndag kl. 11-16. 

Pris børn gratis. Voksne 80 kr. Studerende 50 kr.

Fredag aften den 19. oktober kl. 18 til 21 holdes det efterhånden klassiske Halloween, hvor genfærd og spøgelser samt Borgens uhyggelig venner sætter en skræk i livet på alle, som tør nærme sig den mørklagte Borg. I år et det ekstra uhyggeligt, da vi får besøg af slagterne, hvis tøj er fyldt med blod fra sit arbejde med…. Den Hvide Dame vil igen besøge Borgen for en enkelt uhyggelig visit. Den lille dreng med det skæve smil, som leder efter sin mor, vil du også kunne møde på den mørke Borg.

Til Halloween serverer Café Borgen heksesnot og andre uhyggelige ting i Borgens kælder.

Så kender du nogen, som trænger til at blive livet op, så tag dem med på Borgen fredag aften, hvis I tør!!!

Entrepriser på dette arrangement er 20 kr. for voksne og børn. Dagsbilletten kan ikke genbruges om aftenen.

Læs mere om Efterårsferien 

Se mere om Halloween 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubblemedia