22. november 2018

Mørkning - Glyngøre Kulturstation

1.-23. december kl. 17, 24. december kl. 10

Glyngøre Kulturstation, Museumstorvet 7, 7870 Glyngøre

Igen i år inviterer Glyngøre Kulturstations Museumsforening til ”Mørkning”. I over 10 år har der været Mørkning, eller som det tidligere hed ”Fortællinger i Mørkningen”, på Glyngøre Kulturstation. En masse spændende ”hemmelige” personer har igennem årerne gemt sig bag dagens låge.

Man kan vel godt kalde det for Glyngøre og omegns fælles julekalender, hvor de mange besøgende hver aften bliver en oplevelse rigere – og ikke mindst kommer i dejlig julestemning. 

Mørkningen foregår på 1. sal, hvor der er pyntet flot op til jul både i den gamle købmandsbutik og Mørkningsrummet – hele huset emmer af jul.

Som tidligere år vil der også i år blive både fortalt historier, sunget og spillet – ja, dagens ”hemmelige” gæst har frit spil til at underholde forsamlingen i en lille halv time, med hvad de har på hjerte.

Som noget nyt i år vil der juleaftens dag den 24. december blive hygget lidt ekstra for de besøgende – så glæd jer!

Igen i år er der også en juleudstilling på 1. sal. ”Da Skiveegnen blev moderne 1950-1970” vises i samme periode som Mørkningen, men allerede d. 25. november kl. 15.00 er der mulighed for at komme til reception på denne udstilling. Udstillingen, som byarkivar Niels Mortensen står bag, beskriver i billeder Skiveegnen i perioden1950 – 1970. Glyngøre Kulturstation åbner kl. 14, så kom i god tid til Mørkningen, så I kan nå at se udstillingen før Mørkningen starter. 

For yderligere information kontakt:

Formidlings- og forskningskoordinator Elisabeth Barfod Carlsen

T: 9915 6917 / 2541 1294

E: ebca@museumsalling.dk

Læs mere om Museum Salling

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubblemedia