4. oktober 2018

Salon Hair har været på kursus i efterårets trends

Hos Salon Hair i Skive er efterårets travlhed allerede sat ind og Benny, Helle, Marianne og Lone har netop været på det årligt tilbagevendende frisørkursus i Herning Kongrescenter. - Vi er alle afsted hvert år, hvis det kan lade sig gøre, forklarer Benny Enoksen, indehaver af Salon Hair.

Det er altid et storslået og flot hårshow med frisørmesterforeningen, hvor både mester og svende deltager, og som vi selvfølgelig har været med til hvert år. Det hele foregår på en aften, og der kommer ca. 350 i Herning Kongrescenter.  Kl. 18.30 starter vi med spisning og så går vi ellers på med hårshow, fortæller Benny Enoksen videre. Til frisørkurset møder man nogen af dem, man gik i klasse med, og nu har jeg jo været frisør i mange år og kender derfor mange i branchen, så man vil uvilkårligt få lidt snak om, hvad der rører sig rundt omkring.

I år er det Kia og Mark, der har et samarbejde med L’Oreal der sponsorer disse frisørshows. Kia og Mark er meget kreative og har også nogle meget enkle måder at klippe frisurer på, så man kan huske det meste, når vi er tilbage i vores egen salon igen.  Frisører er meget visuelle, der skal lige være 5-7 inddelinger og ikke 20-25 som vi så har glemt halvdelen af, når vi kommer hjem igen. Det bliver for indviklet, fortæller Benny Enoksen videre.

Trenden for herrer og for damer efterår 2018

Trenden for herrer er stadigvæk langt hår for de unge samt det helt korte a la 50’er stilen, med langt hår i top og helt kort i siderne. Den har pigerne også lidt af, med deres undercut som lidt sidecut med det lange hår, der falder udover. Det er en teknik måske lidt inspireret fra sidst i 70’erne, hvor man lavede lidt overlap. Det giver nogle specielle effekter, hvor man smaller håret til uden at tynde i det. Vi så alt fra kort til langt hår til pigerne i Herning, der skal stadig være lidt længde fra skulderlængde og til lidt over ørerne.

De unge mænd er stadig vilde med skæg og heldigvis er det in at trimme det, og pleje det. Vi klipper også mange unge mænd med skæg, endda med kam og saks. Så er det lidt nemmere at forme efter ansigtet. - Vi klippede faktisk mange med langskæg i min læretid og det er lidt fedt det er vendt tilbage i disse år. Vi har både shampoo, voks, olie og balsam til skæg. Der er jo nogle der har lidt mere stridt skæg end andre, fortæller Benny Enoksen.

- Vores kunder er hele familien og vi mærker også, at de unge der måske springer fra i de spæde voksne år, kommer igen når de kommer i tyverne og det glæder os rigtig meget, forklarer Benny. - Kunderne kan godt lide, at vi altid er de samme, vi stikker ikke af og holder os til det vi er bedst til; at klippe og rådgive hver enkelt kunde. Vi er her for at lave det gode håndværk, og vi gør rigtig meget for at følge med på kurser hvert eneste år. Det kvitterer kunderne da også for, vi får mange hilsener på vores mail og facebook.

Jeg synes vi har fundet vores koncept, som fungerer godt. Vi møder alle med et smil og hilser altid kunden velkommen i salonen. Det er vigtigt, at kunden føler sig velkommen og i fokus når de kommer her.

I år har vi haft mange kunder der skal med som gæst til bryllup og det skal selvfølgelig ikke sættes pænere end brudens, så det bliver sat lidt mere løst, så de også er klar til festen. Det har givet mange spændende opgaver til os.

Den ældste kunde hos Salon Hair er 98 år og den yngste er 1,5 år. - Det er hyggeligt at klippe børn og det er også ligeså hyggeligt at klippe ældre mennesker, de er tit så festlige at snakke med, fortæller Benny Enoksen.

Benny Enoksen købte salonen for 15 år siden, efter at have været ansat hos Bent Gade i 20 år på samme adresse. Og kort efter købte Benny Enoksen bygningen, så i dag er han herre i eget hus. - Jeg går meget op i, at vi har medbestemmelse her i salonen, så alle bliver hørt og alle deltager i processen. Det gjorde vi også hos Bent Gade og det tror jeg er meget vigtigt, fortæller Benny Enoksen, som har den glæde, at medarbejderne har været ansat i årevis. Enkelte har prøvet at søge andre steder hen, men er heldigvis kommet tilbage igen, smiler Benny Enoksen.

Bestil en tid hos Salon Hair

Man kan booke tid på Salon Hairs hjemmeside www.salonhairskive.dk og samtidig booke tid til at få klippet skægget. Det samme gælder for pigerne, de kan også booke tid til at få klippet bryn og farvet vipper.

Benny Enoksen fortæller, at man kan skrive til Salon Hair og blive booket på venteliste hvis man ikke har fået booket i ordentlig tid. Man kan også booke fra gang til gang eller ringe til os og høre om der er en akut tid. Salonen er lukket om lørdagen, da efterspørgslen ikke har været der og i tilfælde af bryllup og konfirmation, kan man derfor altid booke tid til om lørdagen. Så det passer fint med, at vi har tid til at gøre kunden klar og vi kører også ud til kunden og sætter håret til dagen hvis det ønskes, slutter Benny Enoksen for denne gang.

Læs mere om Salon Hair

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubblemedia