12. juli 2018

Tag på Fossiljagt i ferien

Kom med Fur Museums geologer på fossiljagt i det 54 millioner år gamle moler og se, om I finder Danekræ eller forstenet fiskebæ.

Alle hverdage kl. 13.00 i uge 28, 29 og 30

Mødested: P-pladsen ved Stendal Høje

Fur Museum

Nederby 28, 7884 Fur

Moleret har et rigt indhold af spændende fossiler (forsteninger) og med et minimum af viden og lidt tålmodighed er det muligt at gøre spændende fund. Disse kan fortælle meget om, hvordan verden så ud for 55-54 millioner år siden.

I følgeskab med museets geologer/naturvejledere kan du komme med ud at lede efter fossiler i moleret.

Find dit eget fund af enestående kvalitet. På turen fortælles om et af verdens sjældneste jordlag, moleret. Fossiljagten henvender sig til såvel store som små.

Husk praktisk fodtøj, poser til fund og evt. en gammel smørrebrødskniv.

Børn under 8 år deltager gratis i Fossiljagterne mens det koster 40,- kr. for voksne/unge. Billet kan købes i museumsbutikken.

Mødested for Fossiljagterne er P-pladsen ved Stendal Høje (følg skiltene til Bette Jenses Hyw fra færgen).

Museet er åbent alle ugens dage kl. 10-17, og hverdagene i uge 28, 29 og 30 kan man kl. 10.00-12.30 følge geologen rundt i udstillingerne og høre om moler, fossiler, vulkaner og få bedømt egne fund.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 29, 30 og 31 kan man opleve sommermarked i museumshaven med boder med salg og demonstration af gamle håndværk og gøremål. Aktiviteterne, som er for både børn og voksne, kan ses, høres og lugtes!

 

 Se mere på furmuseum

Tilbage til oversigten

Læs også

bubblemedia