Skive Gymnasium & HF – mere end bare et gymnasium

Skive Gymnasium & HF er en skole i konstant udvikling – en moderne skole med faglighed og kvalitet som fundament.

Skolen er præget af respekt og engagement hos både elever, lærere og andre ansatte. Vi vægter fællesskab, kreativitet og ansvarlighed højt, fordi disse værdier er vigtige forudsætninger for at eleverne får et godt udbytte af undervisningen.

Skolen er placeret i grønne omgivelser tæt på Skive by. Skolen har eksisteret siden 1968 og har til huse i indbydende bygninger, der stadig har charmen og varmen fra 1960’erne, og samtidig er renoveret og udbygget til at facilitere moderne undervisningsformer.

MusikCollege Skive
MusikCollege Skive er Skive Gymnasium & HF's talentlinje for dig, der gerne vil have ekstra meget musik, mens du går i gymnasiet.

På MuCo - som vi kalder det - får du en enestående mulighed for at dyrke musikken på et seriøst niveau, mens du tager en gymnasieuddannelse.

Samtidig bliver du en del af Skives aktive musikmiljø, som har fostret flere kendte musikere og bands på den danske musikscene.
Læs mere om MusikCollege Skive her

Team SG Sport
Et nyt tilbud på Skive Gymnasium & HF er vores Team SG Sport.
Her får du muligheden for at dyrke din sport på et højt niveau og samtidig få en gymnasial uddannelse.

Det er ikke en studieretning, men et team af elever fra forskellige gymnasieklasser på samme årgang. Eleverne samles på et sportsvalghold, som giver et B-niveau i idræt med teoriundervisning og træning i mange forskellige sportsgrene.

Derudover bliver du del af et fællesskab med andre, der dyrker en sport på højt niveau, og får gode rammer til at forbedre din træning, samt råd og vejledning fra kompetente idrætslærere og sportsfysiologer.
Læs mere om Team SG Sport her

Se videoer om Skive Gymnasium & HF

Besøg os også på Instagram


Følg med på Facebook

bubblemedia