17. januar 2020

Dommerby Papir - Indbydelser, menukort, bordkort og meget mere…

Butikken bugner med forskellige forslag til konfirmationen. Lige fra indbydelser, bordkort, menukort og sange. Pynt og tilbehør i lange baner, i alle farver. 

Vi har også flotte servietter og bordløbere i konfirmandernes farver, Vi har bl.a. fået en flot stribet serviet til både drenge og piger, de giver et flot pust på det dækkede bord. Hertil kommer også farvet bånd der matcher.

Godt besøgt

Allerede nu har konfirmander været på besøg i butikken i Dommerby og mange er allerede i gang med at lave helt deres egne indbydelser. 

Når indbydelser er lavet, skal der kigges på bordkort og borddækning. Her kan Dommerby Papir være behjælpelig med ideer til flotte bordkort, blomsterpynt i quilling, flotte bånd og menukort. - Pigerne vælger for det meste en sammenhæng i farverne når det gælder indbydelser og senere borddækningen. 

Drengene lader ofte mor være med ind over, men vælger som regel også en sammenhæng mellem indbydelser og bordpynt.

De kommende lørdage fra kl. 10-13 vil der være eksempler på det hele både til drenge og til piger. I hele februar og marts er der længere åbent om lørdagen - nemlig fra kl. 10-13.

Der vises også borddækning til både drenge og piger med menukort, bordkort og eksempler på pynt med hestepiger, fodboldfigurer, blomster og fodbolde.

Tryk af flotte sange

Når konfirmanden skal have en flot sang, så er Dommerby Papir også leveringsdygtig i opsætning og tryk af sangen. 

Alle er velkomne - butikken er klar til at give tips til den store dag.

Find os på facebook

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubblemedia