7. marts 2019

Kom til kræmmermarked i Sport & Eventcenter Jebjerg

I weekenden 9. og 10. marts gentager Sport & Event Center Jebjerg det årlige loppe- og kræmmermarked. Kom og gør en god handel, opfordrer Jan D. Andersen.

Markedet er allerede booket rigtig godt op med over 100 kræmmere fra det meste af Jylland, og der vil kunne pruttes om prisen på næsten alt mellem himmel og jord.

Der vil igen være en kræmmercafe begge dage, hvor man kan sidde i ro og mag og nyde en kop kaffe og overveje sine indkøb.

Centerchef Jan D. Andersen glæder sig at åbne dørene for det årlige kræmmermarked i Jebjerg.

I år afholder vi også bagagerumsmarkeder syv torsdage i løbet af sommeren på Dyrskuepladsen i Skive. Vi startede op sidste år på det vi nok vil kalde Danmarks smukkeste bagagerumsmarked og det blev en succes fra start af. Selv Låsby Svendsen kom forbi med en stand og mange historier blev fortalt.

  • Vi har igennem tiden oparbejdet en stor kreds af frivillige som gør, at vi efterhånden er kendt for vores gode kræmmermarkeder og bagagerumsmarked, siger Jan Andersen.
  • Publikumsmæssigt har vi også meget stor søgning, og det glæder os meget at vi hvert år fylder pladserne med mange kræmmere og besøgende, siger centerchefen.

- Vores markeder har en rigtig god kvalitet, og vi vælger de bedste forhold. Vores gæster kommer både langvejs fra og også mange lokale vælger at kigge forbi, konstaterer centerchef fra Sport og Event Center Jebjerg, Jan D. Andersen.

Læs mere om Sport & Event Jebjerg

Følg os på Facebook 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

bubble