15. juni 2020

Motionscenteret i KCL er genåbnet og Badeland åbner den 18. juni

RETNINGSLINJER FOR GENÅBNING

MOTIONSCENTRET ÅBNER ONSDAG DEN 10. JUNI KL. 06.
BADELAND FORVENTES AT ÅBNE TORSDAG DEN 18. JUNI KL. 06.
HOLD DIG OPDATERET HER OG PÅ FACEBOOK.

 

Motionscentret

VI ÅBNER NU OP IGEN, MEN FOR AT FÅ DETTE TIL AT LYKKES, HAR VI BRUG FOR JERES HJÆLP OG FORSTÅELSE, SÅ SE VIGTIG INFO HER:

• Bemærk at ikke alle maskiner vil være tilgængelige grundet afstandskrav.

• Holdene starter op så snart vi er klar. Bemærk der er kun plads til et begrænset antal på holdene, så vil du med på et hold, så SKAL du tilmelde dig.

• For at mindske presset i omklædningsrummene, opfordrer vi dig til at komme omklædt – men husk skiftesko. Du må gerne tage dine ting med ind i centret.

• For at undgå smitte skal du selv medbringe bikingsko, yoga måtter og boksehandsker, da disse er fjernet fra centret.

• Det er vigtigt at du spritter maskiner og udstyr af før og efter brug.

 

Max antal pladser i motionscentret:

Biking salen 18 personer

Multi salen 25 personer

Sal 1 og 2 15 personer

Tung området 10 personer

Cirkeltræning 4 personer

 

KORT I BERO

Vi har sat dit kort i bero frem til den 1. september, hvis du vil åbne dit kort, sker det automatisk når du tilmelder dig et hold, eller når du kører dit kort igennem herude

 

BadeLAND

Før vi kan åbne igen, skal der foretages lovpligtige test af vandkvaliteten i bassinerne. Det er et eksternt firma der står for den del, og de har meddelt at de først kan tage prøverne på mandag, og at resultatet så vil foreligge onsdag. Derfor forventer vi desværre ikke at kunne åbne før torsdag den 18. juni kl. 06.

Så snart vi har det endelige åbningstidspunkt, så melder vi det ud her på hjemmesiden og på Facebook.

 

KORT I BERO

Vi har sat dit kort i bero frem til den 1. september, hvis du vil åbne dit kort, sker det automatisk når du tilmelder dig et hold, eller når du kører dit kort igennem herude

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

bubble