Spar Nord har styrket fokus på...
For at fastholde et solidt fokus på ledelse af de ca. 40 medarbejdere i Spar Nord privat i Skive, er Niels-Henrik Kjeldgaard d. 1. juni tiltrådt som souschef i afdelingen. Afdelingens hidtidige souschef Per Ryberg har fået andet job i banken, hvilket tillige understøtter bankens fokus på intern talentudvikling af både medarbejdere og ledere.
Niels-Henrik er rekrutteret fra en ledende stilling i et andet pengeinstitut i Skive, og har 14 års ledelseserfaring med i bagagen.
Netop ledelsesfokus er højt prioriteret i Spar Nord i Skive for at understøtte de mange medarbejdere, der i 2019 har oplevet et rekordhøjt aktivitetsniveau. Rigtig mange kunder har draget fordel af det aktuelle rekordlave renteniveau, og har fået omlagt deres realkreditlån.
Spar Nord har tillige store ambitioner om fortsat at tiltrække mange nye kunder, og ønsker at være synlige på egnen, bl.a. i form af sponsorater med en række af egnens idrætsklubber og kulturaktører, via et gensidigt partnerskab, hvor der er direkte kontant honorering til foreningen, hvis der skaffes nye kundehenvisninger til Spar Nord. Modellen skal være med til at fastholde Spar Nord som egnens foretrukne finansielle samarbejdspartner.
…
På billedet ses privatkundechef Olav Thordal Pedersen og souschef Niels-Henrik Kjeldgaard